Gå til forsiden    Oversigt    Udskriv printvenlig   

Borris Sogneforening

Formand: Erna Gammelmark, Hjorttapvej 4, Borris, tlf. 97366598

Kasserer: Trine Krøi, tlf. 60139901

Formål: At virke for en positiv udvikling for Borris Sogn.

Velkomstgruppe for nye tilflyttere oprettet.

16/8-2011: Da vi jo ikke får besked om tilflyttere, bedes i alle være opmærksomme på, når nye naboer flytter ind. Hvis i så ringer til een af os, vil vi aflægge de nye Borris-borgere et besøg, give en lille velkomstgave og orientere dem om foreningsliv og andre aktiviteter i sognet, gruppen består af: Alice Westergaard: 61546098 | Kirsten M. Jensen: 26468265 | Gerda Vendelbo: 24438270 | Hanne Bach Jensen: 30251518

Borris Sogneforening 100 år

Skrevet til Sognebladet 1. marts 2007
Forfatter: Ove Enevoldsen
 

Nu er der nok nogle der vil protestere, foreningen har da ikke eksisteret i 100 år! Nej, ikke med det navn. Til at begynde med var navnet Borgerforeningen for Borris, der holdt stiftende generalforsamling torsdag den 10. januar 1907. I foreningens love står der ganske vist at foreningen anses for stiftet den 1. januar 1907, men det kan jo ikke rigtig gælde når det ligger før den stiftende generalforsamling. Det første år havde foreningen 36 medlemmer.

   Formålsparagraffen lyder således: Det er foreningens formål ved samarbejde og god forståelse at virke hen til, at Borris Stationsby må gå frem i udvikling til gavn og tilfredsstillelse for alle beboere, hvis er-hverv er knyttet til byen. Dans og lignende forlystelser kan ikke finde sted i foreningens navn.

   Den første bestyrelse bestod af Kr. Ingemann Olsen, formand, Chr. L. Klitgaard, næstformand, J. Chr. Jepsen, kasserer og J. A. Johanne-sen, sekretær, samt P. Bjerregaard.

   5 dage efter foreningens oprettelse blev hele bestyrelsen, på et møde sammen med forstander Søren Holm fra Landbrugsskolen, og den tidligere ejer af gården, der var nedrevet til fordel for skolen, Søren Eskesen valgt til et udvalg der skulle arbejde med ideen om et Elværk i Borris.

   Ved næste generalforsamling 29. januar 1908 har P. Bjerregaard nedlagt sin bestyrelsespost, man kan gætte på at det skyldes at der ikke blev noget hverv til ham i bestyrelsen. Efter lodtrækning afgik C. Inge-mann Olsen og J. Chr. Jepsen. I stedet valgtes bager Jensen og læge Oppermann. Desuden nævnes det at snedker Svejgaard er medlem af bestyrelsen, han må være indtrådt i stedet for P. Bjerregaard skønt han ikke ved den første generalforsamling nævnes som suppleant.

   Den nye bestyrelse udgøres af læge Oppermann, formand, bager Jensen, næstformand, Chr. L. Klitgaard, kasserer, J. A. Johannesen og som nævnt snedker Svejgaard.

   For at blive medlem af foreningen skulle man være selvstændig mand eller kvinde hvis virksomhed var knyttet til byen, dog skulle ethvert nyt medlem godkendes af bestyrelsen. Der er eksempler på at ansøgere måtte lide den tort at få nej til at blive medlem. Nogle forsøgte så igen, når der var kommet nye folk i bestyrelsen. Det årlige kontingent var fra begyndelsen 2 kr., der skulle betales forud med halvdelen hvert halvår den 1. januar og 1. juli.

   Foreningen var fra begyndelsen aktiv, allerede på et bestyrelsesmøde den 29. januar 1907 vedtoges det at henvende sig til Markedskommissionen med forslag om at flytte Dalager Heste- og Kvægmarked til en plads nord for jernbanen, umiddelbart vest for stationen. Et konsortium bestående af Chr. Ingemann Olsen, Chr. Klitgaard og J. Chr. Jepsen havde allerede indkøbt et 3 tdr. land stort areal som de gerne ville stille til rådighed for markedet.

   Svaret på henvendelsen er ikke refereret i foreningens protokol. Senere vedtages det at henvende sig til Sognerådet om støtte til at beplante arealet og derved skaffe sognet et offentligt anlæg. Sognerådet mente ikke at det var tiden til beskæftige sig med et lystanlæg, så dette projekt strandede også selv om man arbejdede videre med det i flere år. Der kom dog et offentligt anlæg i Borris, »Møllegårdsparken,« men det var næsten 100 år senere.

   Man fik en henvendelse fra Sundhedskommissionen med forslag om at Borgerforeningen skulle antage en mand til at rense alle private kloaker i Stationsbyen. Forslaget forkastedes med stor majoritet.

   På et møde i 1908 meddelte formanden at han for et halvt år siden, på foreningens vegne, havde indgivet til ministeriet et af Sognerådet anbefalet andragende gående ud på oprettelse af et apotek i Borris, men havde fået et afslag til gunst for Skjern. Da det imidlertid måtte anses for tvivlsomt, mente man, om apotekeren i Tarm ville benytte sin ret til at drive et hjælpeapotek i Skjern, bemyndigedes formanden til at arbejde videre for sagen, og specielt tage militærvæsenets anbefaling til et eventuelt nyt andragende.

   Formanden meddelte, at Hærens Lægetjeneste i en skrivelse havde antydet at det muligvis ville støtte et fornyet andragende om oprettelse af et apotek i Borris. Generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at prøve igen.

   Møller Simon Pedersen fremkom med forslag om at arbejde for oprettelse af et sygehus i Borris. Det vedtoges at bestyrelsen satte sig i bevægelse herfor og søge at erholde militærvæsenets anbefaling.

   På generalforsamlingen i 1910 sagde formanden at bestyrelsen havde fundet det på sidste generalforsamling fremsatte forslag om oprettelse af et sygehus for ubetimeligt af hensyn til pengespørgsmålet. Den nye ansøgning om oprettelse af et apotek var blevet mødt med et afslag.

Man talte herefter om oprettelse af en ny sygeplejeforening til erstatning for den tidligere eksisterende, der var blevet opløst. Der synes ikke at være taget nogen beslutning angående sygeplejeforeningen.

   På generalforsamlingen i 1912 blev det vedtaget at bestyrelsen skulle arbejde på at få bygget et ligkapel snarest muligt.

   På et bestyrelsesmøde den 26. juli 1912 vedtoges det at arrangere en udflugt for foreningens medlemmer til Silkeborg og Himmelbjerget. Rejseomkostningerne betales af foreningens kasse.

   I 1914 går udflugten til Ringkøbing og Hvide Sande, også betalt af foreningens kasse. Samme år vedtages det enstemmigt at lade trykke 100 stk. love hvori det sidste punkt i § 2 udelades. (Dans og lignende forlystelser kan ikke finde sted i foreningens navn). Foreningen mistede et par medlemmer på ændringen.

   28. december 1923 vedtages det at afholde juletræ for børn den 3. januar 1924 såfremt mæslingeepedemi ikke indtrådte blandt børnene til den tid.

   Skomager Poulsen skulle sørge for 4 musikanter. Hvert medlem skulle have gratis adgang med en dame. For tilmeldte besøgende skulle betales 2 kr. for en herre og 1 kr. for en dame. Medlemmernes børn havde gratis adgang. Efter den tid synes der at være afholdt juletræ hvert år gennem mange år.

Den 20. oktober 1925 meddelte bestyrelsen, at man havde truffet en ordning med Dagbladet og Avisen om, at Borgerforeningen sørger for udbringelsen af bladene om aftenen, samt at opkræve pengene kvartalsvis, to af smed Mikkelsens drenge skulle bringe bladene ud og Mikkelsen skal opkræve betalingen for aviserne. Det vedtages at de landboere der vil have avisen om aftenen kan få det ved at bestille den hos Borgerforeningen. På samme møde vedtages det at afholde andespil med selskabelig sammenkomst og fælles kaffebord for Borgerforeningens medlemmer med damer, husstand og besøgende mandag den 9. november.

   Den 1. august 1926 holdt bestyrelsen møde for at søge at få så mange medlemmer som muligt optaget på valglisten til menighedsråds-valget i efteråret.

   Den 28. september vedtoges det at afholde en selskabelig sammenkomst for medlemmer med husstand lørdag den 10. oktober på Klüvers Hotel, med oplæsning og fælles kaffebord.

   I 1927 går udflugten til Laugesens Have og Brejninggaard Skov. Samme år ansøges om tilladelse til at afholde tombola i februar 1928.

   Den 1. maj 1928 forhandledes om deltagelse i bygningen af et lig-kapel og det besluttes at lave en indsamling af frivillige bidrag til formålet. Den 28. december vedtoges det at afholde juletræ for børn på Nørgaards Hotel den 2. januar samt afholde bal og fælles kaffebord for medlemmer med indbudte på Klüvers Hotel den 4. januar. Tombolaen indbragte 560 kr. som blev fordelt ligeligt til et anlæg og opførelse af et ligkapel.

   På et møde den 13. oktober 1931 vedtoges det at man i anledning af foreningens 25 års jubilæum ville afholde en festlighed for foreningens medlemmer med damer søndag den 24. januar 1932.

   Det vil nok føre for vidt at nævne alt som Borgerforeningen og senere Borris Sogneforening har haft med at gøre med større eller mindre held. Efter kommunalreformen i 1970 hvor Borris sammen med andre sognekommuner indgik i den nye Skjern Kommune, mente mange at sognet manglede nogle til at tale deres sag overfor det nye store byråd, og ønskede at Borgerforeningen skulle udvides til at omfatte hele sognet. Man gav den nye forening navnet Borris Sogneforening, og gik fra dør til dør for at hverve nye medlemmer, det blev en succes, og nu fejrer man 100-års jubilæum, dvs. jubilæumsdagen er jo passeret, men bestyrelsen har lovet at begivenheden vil blive markeret ved forskellige tiltag hen over året, og ikke mindst ved festen den 15. september.