Gå til forsiden    Oversigt    Udskriv printvenlig   

Borris Krocketklub

Krocketbanen er syd for Vestjyllands-Andel (Borris afdeling) For enden af Kornvænget (se kort) Borris, 6900 Skjern

Åben:
Tirsdag kl. 18.00-?
Torsdag kl. 13.30 - ca. 18.00.

Kontingent 300, -/år

Formand og Kasserer se DGI

Dygtige krocketspillere fra Borris

 

Sidst på sommeren var 4 krocketspillere herfra Borris til landsdelsmesterskab i kroket, nemlig: Sigrid og Poul Toftgård, Gerda Jensen og Linda Kolby. De fik en flot førsteplads og gik videre til danmarksmesterskaberne, som foregik i Vildbjerg lørdag den 3. oktober.

 

Det var rigtig dårlig vejr den dag, med regn og blæst, men trods det, lykkedes det disse dygtige spillere at opnå en 2. plads.

Stort tillykke, I var rigtig seje.

Hvad er Krocket ?

Krocket er et gammelt spil, der gennem generationer er blevet spillet i haverne til hyggelige familiesammenkomster -
Krocket er også en idræt, som er i stærk fremgang på lands­plan - og spilles af alle aldersgrupper.
Man spiller i to-mandshold, og spillet foregår på en bane på 20 x 30 meter. Det er et meget socialt spil og du får en masse frisk luft mens du går og spiller. Det kræver ikke meget af fysikken, men drejer sig om at tænke sig om! Det er et taktisk spil.
Det tager lidt tid at lære reglerne helt til bunds, men det skal man ikke lade sig afskrække af. De "gamle" skal nok hjælpe til.
Det spændende ved krocket er at et fejl- eller kanonslag kan vende en dyst fuldstændig. Her gælder for alvor det gamle sportsråd om, at intet er afgjort før den sidste bold er spillet.
Uanset tidspunkt er der altid kaffe i pausen. Her diskuteres dagens dyst på kryds og tværs.
I starten er det meget for hyggens skyld – men man bliver "afhængig".
Har du lyst til at prøve – så kig ned på Krocketbanen (bag foderstof fabrikken) en tirsdag kl. 18.00 til ?? eller en torsdag i tidsrummet 13.30 til ca. 18.00. - I vintersæsonen starter tirsdagstræningen lidt før.
Alle er velkomne til at komme og prøve! Bare kig ind, når vi er der.
Den nuværende plads, med 6 baner, ca. 100 m syd for Vestjyllands Andel (Borris afdeling) blev etableret i 2003.
Klublokalet blev taget i brug i August 2003
I 2003 er der 21 medlemmer.

Borris krocketspillere 2010

Ordliste og ekstra links.

Krocket, Kroket, Krokket eller Crocquet. Kært barn har mange navne og staveformer - især på nettet.

DGI.
Krocket

Krocket der spilles efter DGI's regler. Kendetegn: Indrammet bane på 20 x 30 meter, køllerne er korte og betjenes kun af en hånd og midterfeltet er mindre end de øvrige.
Links: Se øverst på siden.

Kroket

"Havekroket". Kendetegn: Køllerne er lange og betjenes med to hænder. Midterfeltet er et kryds Spilles efter mange forskellige regler. (I bl.a. Norge spilles der krokketturneringer)
Links: Foreningen til kroketspillets fremme, Krokket.com, MØF's "gamle" regler

Croquet

En Amerikansk version med store turneringer, Banen og opstillingen af buer og pinde er anderledes.
Links: Croquet.com

Krolf 

En blanding af Golf og Kroket (Golf med Kroketkøller)
Links: Regler mm.

Diverse

Andre afarter er bl. a. indendørskrocket og natkrocket.